Airtrack TEST - De bedste airtracks til haven 2024
Airtrack er et af de nyeste skud på stammen inden for havetrampoliner og springgymnastik. Nyheden er med garanti ikke gået din næse forbi, hvis du nyder at dyrke denne form for motion, som vækker stor glæde hos både voksne og børn.
En af fordelene ved denne trampolin er, at den kan bruges af alle uanset niveau, alder og behov. Vi opfordrer dig derfor til at læse guiden til ende med henblik på at blive klogere på produktets forcer.
Airtracks er i dag ikke kun at finde i gymnastiksale og haller landet over. De unikke airtracks er også lige så stille ved at gøre sit indtog i det private hjem, hvor man kan øve sjove og udfordrende spring.
En airtrack til haven kan modsat en alm. trampolin bruges både inde og ude. Har du derfor mere plads end gennemsnittet, kan du overveje at placere en sådan trampolin i stuen eller i hjemmetræningsrummet.
Læs meget mere om brug af Airtracks i hjemmet i næste afsnit.
Lav tricks i haven med en airtrack
I årevis har man været tvunget til at besøge en gymnastiksal, hal eller aktivitetscenter, når man har haft lyst til at hoppe på en Airtrack. Det er dog ikke længere nødvendigt, hvis man investerer i denne specielle airtrack til haven.
Når først du har monteret din nyeste investering, kan du gå i gang med at slå kolbøtter, lave flikflak og mange andre sjove øvelser. Airtracks egner sig både til kampsport, springgymnastik og cheerleading. Du kan med andre ord få glæde af trampolinen, hvad enten du er passioneret omkring det ene eller andet.
Airtracks findes efterhånden i rigtig mange kvaliteter, størrelser og mærker. Især størrelserne skal du være opmærksom på, da du naturligvis skal sikre dig, at du har plads til en sådan airtrack i haven.
De største Airtracks måler op til 7 meter på den lange led, hvorfor langt fra alle har plads til denne variant. Dog findes der også mange mindre airtracks på 3 meter. Det skal vi nok komme yderligere ind på senere i guiden.
En Airtrack til haven er både nem og hurtig at rulle ud og puste op. Det betyder, at du hurtigt kan tage din nye airtrack i brug. Du skal dog tage dig nogle forholdsregler, inden du tager produktet i brug. Du skal, hvad enten du vil bruge den inde eller ude, sikre dig følgende:
- At der er plads nok (beregn sikkerhedsafstand til mure, buske, møbler m.v.)
- At underlaget er ryddet for skarpe genstande (i form af småsten, legetøj m.v.)
- At underlaget er fladt (en plan græsplæne vil være at foretrække)
Den typiske Airtrack er udstyret med håndtag, hvilket gør den nem at flytte rundt på. Ved bestilling af denne trampolin bør du lægge mærke til, om der medfølger elektrisk pumpe og / eller fodpumpe. Uden et af disse produkter får du nemlig svært ved at puste luft i din spritnye airtrack.
Hvad angår Airtracks og placeringen af disse bør du også tage højde for dine naboer, som måske ikke er interesseret i, at den bliver placeret for tæt på hækken. Start derfor en saglig dialog for at undgå fremtidige nabokonflikter.
Prisen på en billig Airtrack til haven
Airtracks er ganske vist hverken billige eller gratis. Dog skal du vide, at de særlige trampoliner langt hen ad vejen koster mindre end den gennemsnitlige havetrampolin.
Både BERG trampoliner og JumpMaster trampoliner er i de fleste tilfælde markant dyrere, hvorfor det set med økonomiske briller kan være fristende at vælge dette nye alternativ. Du skal dog ikke udelukkende købe en Airtrack for at spare penge. Airtracks udmærker sig nemlig ikke kun ved at være billigere end gennemsnittet.
Skal du have fingrene i en billig Airtrack til haven, så skal du naturligvis gå efter en af de mindre modeller. Det kunne for eksempel være en på 3 meter. Jo større model, og jo højere kvalitet, desto højere er prisen.
Som udgangspunkt opfordrer vi vores læsere til at være kvalitetsbevidste, og det gør vi også denne gang. Gå derfor ikke målrettet efter en alt for billig Airtrack, hvis det betyder, at du går på kompromis med kvaliteten.
Airtracks holder jo ikke i nær så lang tid, hvis kvaliteten halter. Opsummeret er tippet som følger; tænk langsigtet ved at købe et kvalitetsprodukt i en passende størrelse.
Airtracks forhandles til meget varierende priser – typisk fra 2.000 kr. og opefter. I den modsatte prisende findes der modeller til 7-8.000 kr. Rent økonomisk er det derfor ikke helt uden betydning, om du vælger den ene eller anden model. Er pengene små, så vil du formentlig blive anbefalet en mini Airtrack.
Airtrack tilbud hænger desværre ikke på træerne, men besøger du nogle af de anviste forhandlere, så tør vi godt at love dig, at du snart vil blive præsenteret for et godt tilbud. I takt med at der kommer flere forhandlere, vil der nemlig ske en naturlig priskonkurrence, som kommer dig som forbruger til gode. Derfor er det ikke usandsynligt, at den aktuelle Airtrack pris kommer til at falde yderligere de kommende år. Vi yder dog ingen garantier herfra.
Bedste Airtracks på markedet
Airtrack er modsat manges opfattelse ikke navnet på en model, men derimod navnet på en trampolintype, som er på vej frem i verden. Derfor vil du opleve, at der er rigtig mange forskellige brands repræsenteret.
Her på redaktionen vil vi hjertens gerne præsentere dig for forskellige varianter, så du selv kan vurdere, hvad der passer bedst til dine behov og ønsker. Til dette formål har vi testet og vurderet forskellige Airtracks, så vi nu kort kan introducere dig for anbefalelsesværdige Airtracks til hjemmet.
I de kommende underafsnit vil vi introducere dig for en række udvalgte modeller fra de førende mærker. Formentlig vil mindst én af modellerne falde i din smag. Lyder ingen af dem som noget for dig, så kan du med god grund besøge forhandleren for at opleve et endnu større udvalg. Airtracks findes nemlig i betydeligt større skala, end dem vi præsenterer dig for i dag.
At finde den bedste Airtrack på markedet kræver en del research og tålmodighed. For at finde det bedste alternativ skal du nemlig vide, hvad der er vigtigt i dit valg af airtrack. Det er i den henseende ikke nok at tage stilling til, om du vil købe en stor eller lille Airtrack til haven. Foruden størrelsen er der mange andre afgørende parametre.
Vi ønsker ikke at pege på én model, som vi anbefaler alle vores læsere, da vi er bekendt med, at ingen forbrugere er ens. I stedet vil vi fremhæve nogle vigtige kriterier, som du kan bruge til at finde den ideelle model:
- Størrelse (vær ikke kun opmærksom på længden, men også bredden og tykkelsen)
- Vægt (egenvægt)
- Personvægt (siger meget om kvaliteten)
- Materiale og generel kvalitet
- Tilbehør (undersøg hvad der følger med – for eksempel en elektrisk pumpe)
- Pris
- Garanti
- Anvendelsesmuligheder (hvad egner den sig til?)
- Brugervenlighed (udpakning, montering, transport m.v.)
Ovenstående faktorer er gode at have i baghovedet, når du tester og vurderer Airtracks fra bl.a. Abilica, som er nogle af de førende mærker inden for airtracks til hjemmet. I de næste par afsnit vil vi netop komme ind på disse mærker, som stormer frem på den danske såvel som internationale scene. Forlad derfor ikke siden endnu.
Abilica airtracks
Abilica er ikke kun navnet på en butik, men også navnet på et mærke, som vinder frem herhjemme. Abilica er blandt mange andre produkter kendt for deres Airtracks, som meget naturligt går under navnet Abilica Airtrack.
Denne produktserie har allerede fundet plads i mange gymnasters hjerter, så mon ikke det også vil være noget for dig. Vi vil i hvert fald gerne komme med en kort introduktion til deres mest populære modeller.
Abilica Airtrack serien starter fra 1.599 og går op til 6.299 kr. Fælles for alle seks varianter fra serien er, at de kan bruges på både vand og på land. Det er ret unikt, hvorfor Abilica helt naturligt har valgt at bruge dette i markedsføringssammenhænge.
Herunder vil vi kort gennemgå de seks varianter fra produktserien:
- Variant 1: 4 x 1 meter (tykkelse på 10 cm.)
- Variant 2: 5 x 1 meter (tykkelse på 10 cm.)
- Variant 3: 6 x 1 meter (tykkelse på 10 cm.)
- Variant 4: 5 x 1,5 meter (tykkelse på 15 cm.)
- Variant 5: 6 x 1,5 meter (tykkelse på 15 cm.)
- Variant 6: 7 x 1,5 meter (tykkelse på 15 cm.)
De seks varianter adskiller sig primært på målene og ikke mindst prisen. Du skal derfor både tage højde for dine behov og din økonomi, når du skal vælge én af modellerne. Gør op med dig selv om du vil have en lille airtrack til hjemmet eller om du skal bruge en stor airtrack til haven eller vandet.
Den ideelle størrelse afhænger lidt af, hvem der skal bruge airtracken. Skal jeres kommende Abilica Airtrack primært bruges af voksne og / eller store børn, så anbefaler vi nogle af de større modeller, fra variant 4 til 6. Så er der i hvert fald god plads at boltre sig på.
Variant 1-3 er primært tilegnet børn og folk, som primært vil dyrke cheerleading, hvor behovet for plads ikke er så stort sammenlignet med for eksempel kampsport og springgymnastik.
Designet er det samme, uanset om du vælger den største eller mindste variant. Her går de grå og blå farver nemlig igen. Et sådant design vil passe ind i ethvert hjem og have, hvorfor man set med grafiske og indretningsvenlige øjne er sikret et godt køb.
Abilica Airtrack kan dog andet end at se moderne ud. Produkterne er også kendt for at byde på høj kvalitet, slidsikre overflader, god flytbarhed og et praktisk reparationssæt. Derfor er produkterne fra denne serie et godt valg for både den øvede og nybegynderen.
Øvelser på en Airtrack til hjemmet
Airtracks danner de helt perfekte rammer for både motion og leg. På denne platform kan både voksne og børn hygge sig og brænde lidt krudt af.
Vælger du at købe en Airtrack, fordi du gerne vil udvikle dine gymnastiske evner, så kan du drage nytte af at vide, hvilke øvelser man kan udføre på en sådan type trampolin. Her kommer vi ind i billedet, da vi naturligvis har undersøgt, hvilke øvelser der kan udføres.
I bund og grund er der ingen grænser for, hvilke øvelser man kan udføre på en Airtrack i haven. Du kan sagtens lave traditionelle øvelser som armbøjninger, planke og mavebøjninger og dermed bruge trampolinen som en slags træningsmåtte. Dog ville det næsten være en skam, da produktet har potentiale til meget mere. Ønsker du kun at udføre basale øvelser som førnævnte, så køb da en træningsmåtte til 1-200 kr.
Listen over mulige øvelser er lang, hvorfor vi for overskuelighedens skyld har valgt at dele øvelserne op i to kategorier, henholdsvis for nybegyndere og for øvede. Derved kan du finde de helt rigtige øvelser med afsæt i dit nuværende niveau.
For nybegyndere
- Vejrmøller
- Kolbøtter
- Hop baglæns med samlede ben
- Frøhop
- Larvegang
- Inspiration:
For øvede
- Salto (baglæns og forlæns)
- Barani
- Araberspring
- Flikflak
- Håndstand
- Inspiration:
Find mange flere gode Airtrack øvelser på Youtube – her vrimler det med gode videoer.
Generelt om træning og leg på en Airtrack
Airtracks bør ikke sidestilles med alm. legetøj. Man bør i hvert fald have respekt for denne type trampolin, idet man hurtigt kan komme galt afsted, hvis man ikke tager sig nogle vigtige forholdsregler.
Vi kan ikke bestemme, hvordan du griber opvarmningen an, og hvilke øvelser du udfører i forbindelse med din træning. Til gengæld kan vi give dig en række tips og tricks, som du kan tage til dig og efterleve, hvis du gerne vil passe godt på dig selv og din krop. Herunder får du vores bedste tips til brug af Airtrack:
- Varm grundigt op (sæt gerne 10 min. af til dette – gælder især voksne)
- Vær klædt rigtigt på (strækbart og åndbart sportstøj bør være at foretrække)
- Start blidt ud (ingen lærer at lave en salto som det første)
- Tør din trampolin af efter brug og pas godt på den
- Hop ikke mere end én person ad gangen (gælder for alle trampoliner)
Som voksen er det din opgave at uddanne dine børn i korrekt brug af Airtracks. Du kan bruge vores tips og supplere med et par selvopfundne, hvis du synes, at vi har glemt noget.
Køb airtrack
Står en Airtrack – også kendt som et springboard – højt på din ønskeliste? Så synes vi, at du skal unde dig selv dette redskab. Er der lang tid til din fødselsdag og juleaften, så kan du købe en gave til dig selv – i form af denne trampolin selvfølgelig. Airtracks kan som bekendt købes til fornuftige penge, hvorfor du ikke nødvendigvis skal optage et lån eller trække på din kassekredit.
Airtracks forhandles kun i ganske få butikker, hvorfor du måske er begyndt at stille spørgsmålstegn ved, hvor man finder det største udvalg af disse. Svaret er; på nettet. Vi er faldet over op til flere online forhandlere, som forhandler Airtracks fra bl.a. Abilica. En god start er at lægge vejen forbi Abilicaonline.dk, som fører et bredt udvalg af disse. Her kan du med al sandsynlighed finde den helt rigtige udendørs Airtrack til dig og din familie.
Husk en pumpe
Airtracks leveres ikke altid med inkluderede pumper. Derfor skal du muligvis på udkig efter en pumpe til din Airtrack, da dette tilbehør er mere eller mindre uundværligt. Vi har i denne sammenhæng været forbi Abilica, som lige nu forhandler to forskellige pumper. Står du og mangler en ny pumpe, så køb enten en billig fodpumpe eller en lidt dyrere elektrisk pumpe. Det nemmeste er klart at bruge en elektrisk pumpe.
Skulle der herske nogen tvivl om, hvorvidt pumpen medfølger, så kontakt da forhandleren. De vil med glæde assistere.